Om mig og min filosofi
Mine fysioterapi- og personlige træningsforløb vil altid være centreret om dig og dine problematikker, mål eller ønsker. Jeg sætter en ære i at give mine patienter og klienter noget med fra hver konsultation, da jeg tror at det bedste jeg kan gøre for dig på sigt er, at give dig værktøjerne til selv at håndtere dine smerter og din træning. Jeg kan jo desværre ikke stå ved siden af dig hele tiden, men du er selvfølgelig altid velkommen til at tage fat i mig på Facebook, Instagram eller E-mail undervejs i et forløb. Ovenstående betyder også at jeg i både fysioterapi og PT-forløb forventer at vi forsøger at løse udfordringerne sammen og du vil være en aktiv medspiller.
Jeg er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole i sommeren 2023 og er efterfølgende flyttet til Odense sammen med min kæreste og har startet LES Fysioterapi og træning. Igennem min lille enkeltmandsvirksomhed tilbyder jeg fysioterapi hjemme hos dig eller ude i det fri og personlig træning i A-Gym Pakhuset. Læs mere om begge dele herunder.
Fordelen ved fysioterapi udenfor en klinik er at træningen/behandlingen kan
specificeres til lige præcis dine udfordringer, og er derfor
velegnet til ældre som gerne vil opretholde friheden og
selvstændigheden eller atleter, som står i specifikke udfordringer på banen. Det
giver også dig mulighed for at vi meget konkret kan arbejde i og med udfordringerne
og undervejs i forløbet kan se om du rykker dig og bliver bedre.
Derudover sparer du selvfølgelig på tid og kræfter, da jeg dukker op på det aftalte sted med et smil. Uanset hvor vi skal mødes adresseres dine udfordringer og vi får sammen lagt en plan, der giver dig styrke, bevægelsesglæde og lyst til træning


Den
personlige træning i Sporting Health Club løber som en
abonnementsløsning. Vi afholder en opstartssamtale, hvor vi afstemmer
forventninger og lærer hinanden at kende, jeg lægger et program til dig
ud fra dine ønsker og så giver vi den bare gas derfra! Grundet min
fysioterapeutiske baggrund og mine mange års erfaring med styrketræning
er træning med et rehabiliterende eller forebyggende
fokus, samt muskelvækst der jeg er stærkest, men jeg påtager mig altid
en ny udfordring! Det vil desuden være muligt at få fysioterapeutisk
vejledning og træning i SHC, hvis dette ønskes.
Jeg
mener kun at man bør udtale sig om det man ved noget om, hvorfor jeg
ikke tilbyder kostplaner eller decideret kostvejledning. Jeg er blevet
undervist i basal kost og har gennem interesse opnået en viden omkring
det, men der er mange af mine kollegaer der ved mere end mig. Jeg kan
derfor godt hjælpe dig i en retning og hjælpe dig i gang med fif og
tricks, men ønsker du et forløb med hovedfokus på kosten og meget
kostnørderi, vil jeg meget gerne hjælpe med at finde en du matcher bedre med. Uanset hvad så skriv en besked og så kan vi tage en snak.